Psalms 128

Velsignelsen ved at adlyde Herren

En valfartssang.

1 Du bliver velsignet, når du adlyder Herren,
når du omhyggeligt handler på hans ord.

2 Du får lov at nyde resultatet af dit arbejde,
du bliver lykkelig og får et godt liv.

3 Din hustru trives hos dig,
hun er frugtbar som en vinranke.
Dine børn sidder omkring bordet,
sunde og raske som unge oliventræer.

4 Se, det er Herrens velsignelse,
sådan lønner han enhver, der adlyder ham.

5 Må Herren velsigne dig rigt fra Zion,
må du se Jerusalem blomstre op.

6 Må du leve længe og se dine børnebørn.

Fred være med Israel!
Copyright information for DanBPH